Hoften

Hoften skal holde til meget.

Hoften er ikke nødvendigvis en del af kroppen, du lægger så meget mærke til til daglig. Bortset fra måske lige hvis du er ude og svinge hofterne på et dansegulv. Hofterne sidder som en slags centrum for kroppen, og derfor er de også bygget til at kunne holde til meget. Men alligevel. Brusken i dem kan blive slidt med tiden, muskler og sener kan blive overanstrengt, slimsække irriterede.

Alt sammen noget der kan ”stresse” hoften. Overanstrenge den. Og så gør det ondt. Smerter i hoften kan også betyde, at der er noget galt et helt andet sted i kroppen – f.eks. i ryg eller lyske.

Du kan naturligvis også direkte komme til skade med hoften. Hvis du falder f.eks.

Det skal du holde øje med:

Almindelige symptomer på, at noget er galt, kan være:

  • At din hofte gør ondt, når du hviler dig
  • At din hofte gør ondt, når du bærer på noget
  • At din hofte gør ondt eller er stiv, når du rejser dig op efter at have siddet stille
  • At din hofte gør ondt eller er stiv, når du står ud af sengen om morgenen
  • At du har svært ved at ligge på siden
  • At du halter eller vralter
  • At du har svært ved at løfte dit ben” ind på plads”, når du sætter dig ind i en bil
  • At du har ondt i lysken, ryggen eller knæet.

Det kan du selv gøre:

Akut opstået skade:

Er du lige kommet til skade, anbefaler vi, at du prøver vores vejledning her: Førstehjælp til akutte skader.

Har det stået på i længere tid?

Er du forbi den akutte fase, eller har du haft problemet i længere tid, kan du forsøge dig med noget let genoptræning. Det kan måske lindre dine smerter.

Forslag til aktiviteter

Hvordan du bedst træner dig op, kan du læse mere om her i vores generelle vejledning.

Især cykling, svømning eller gåture kan være god træning for hoften.

Det er vigtigt, at du lytter godt efter din krops signaler. Hvad føles godt, hvad føles skidt, når du bevæger dig? Det er vigtigt, at du lytter til din krops signaler, og hvis genoptræning ikke hjælper på dit problem, anbefaler vi, at du kontakter os. Vi kan hjælpe dig.

Det kan vi gøre for dig:

Vi kan hjælpe dig, uanset om din skade er akut eller har stået på over længere tid, med øvelser og behandlinger.

Som osteopater ser vi på helheden, på hele kroppen. Derfor fokuserer vi ikke alene på din hofte, når det gør ondt. Hofteleddet er en del af en stor biomekanisk enhed, som består af både ankler, knæ og bækken.

Er der noget galt med din ryg eller lyske, kan det også skabe problemer for hoften. Derfor undersøger vi altid, om der er andre steder i kroppen, der ikke fungerer optimalt, og derfor belaster din hofte eller hindrer den nødvendige tilstrømning. På den måde kan vi hjælpe dig med et problem, der ellers kan komme igen og igen. Enten ved at lette symptomerne – eller ved fjerne problemet helt.

Vores tilgang til dit problem bygger både på vores erfaring og på den nyeste viden på området. Vi kender både udfordringerne og faldgrupperne, og har værktøjerne til at hjælpe og vejlede dig, så risikoen for skader og tilbagefald bliver mindre. Læs mere om os og om vore metoder her.

Velkommen til Equilibrium Performance

Vi ser frem til at kunne hjælpe dig